Vedtægter
§1
Foreningens navn er: Grundejerforeningen af Demstrupvej 45-77.
§2
Foreningens formål er renholdelse og drift af Fællesarealet Demstrupvej nr. 67 samt øvrig drift og vedligeholdelse af fællesarealer.
§3
Medlemmer er de til enhver tid værende ejere af rækkehusene Demstrupvej 45-77.
De til enhver tid værende ejere af nævnte grunde er pligtige til at være medlemmer, hvorfor udmeldelse ikke kan finde sted.
§4
Når et medlem overdrager sin grund eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er han/hun fra overdragelsesdagen ophørt med at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtigelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte overfor eventuelle restancer overfor foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget eventuelle restancer og overtager forpligtigelserne. Både den tidligere og den nye ejer er forpligtiget til at anmelde ejerskifte til foreningen ved dennes kasserer og i forbindelse hermed oplyse foreningen om den nye ejers navn.
§5
Grundejerforeningen er berettiget til at fremskaffe og administrere de midler, der skal anvendes til realiseringen af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale bidrag.
De af foreningen til gennemførelse af foreningsformål truffen bestemmelser er fuld bindende for de enkelte medlemmer.
Foreningens bestyrelse skal være berettiget til at udfærdige et ordensreglement, der skal vedtages af en generalforsamling med 2/3 dele flertal.
§6
Foreningen varetager medlemmernes interesser overfor 3. mand (efter bestyrelsens skøn).
Foreningens medlemmer hæfter i forhold til 3. mand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser. I forholdet til foreningen hæfter medlemmerne i forhold til 1/15 del, hvilket også skal gælde for eventuelle tab, som foreningen måtte have på enkelte medlemmer.
Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling og betales hvert år inden 15. Marts.
§7
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
§8
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i Oktober måned.
Den indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem.
Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert enkelt medlem samtidig med indkaldelsen.
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
På hver ordinær generalforsamling skal følgende punkter behandles:
- Valg dirigent
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Aflæggelse af regnskab.
- Indkomne forslag.
- Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent.
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer, der selv udpeger et af bestyrelsesmedlemmerne som formand.
- Valg af Revisor/Inkasserer.
§9
Referat af generalforsamlingen føres i en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har gyldighed i enhver henseende.
For at være beslutningsdygtig på generalforsamlingen kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§10
Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningens virksomhed og formål.
§11
Foreningens regnskabsår er kalenderåret,
Regnskabet skal tilstilles Revisor/Kasserer inden den 15. Marts.
§12
Medlemmernes indbetalinger foretages til kasseren.
Foreningens midler indsættes i bank eller sparekasse og må ikke overstige 1 års samlet kontingent.

Formål med vedtægterne
Vedtægterne fastlægger formålet med vores forening, vores medlemsrettigheder og -pligter, samt vores interne beslutningsprocedurer. De sikrer orden og klare retningslinjer for vores foreningsaktiviteter.

Vigtigheden af vedtægterne
Vedtægterne er juridisk bindende dokumenter, der sikrer, at vores forening drives på en retfærdig og transparent måde. De beskytter både foreningen og dens medlemmer mod misforståelser og konflikter.

Adgang til vedtægterne
Vi opfordrer alle vores medlemmer til at læse og forstå vores vedtægter. Du kan finde en elektronisk kopi af vedtægterne her på vores hjemmeside, eller kontakte os direkte for at få adgang til den fulde version.
Har du brug for yderligere oplysninger om vores vedtægter?
Kontakt os i dag for mere information eller for at få adgang til vores fulde vedtægter.
Opret din egen hjemmeside med Webador